AI-detektorer testet på dansk: kan ZeroGPT se forskel på menneske og maskine?

En AI-detektor giver et tal for, hvor sandsynligt det er, at en tekst er skrevet af en sprogmodel. ZeroGPT, som kan bruges gratis uden login, oplyser selv en nøjagtighed på 98,4 %. Vi kørte 40 danske tekster igennem den, 20 skrevet af mennesker og 20 af AI. Her er resultaterne, metoden og vores råd til undervisere, studerende og redaktører. Både testen og gennemgangen af detektorernes sider er fra 1. oktober 2026.

Resultaterne gruppe for gruppe

Vi kørte 40 danske tekster gennem ZeroGPT og regnede en score over 50 % som en AI-markering. Sådan gik det for hver gruppe.

Wikipedia-uddraget om LEGO fik 100 %, altså mere end Claudes LEGO-tekst, der fik 96,5 %. Uddragene om cyklen, Øresundsforbindelsen, Rundetårn, smørrebrød og fastelavn lå mellem 59,4 og 84,7 %. Under grænsen lå bøgen (46,9 %), Vadehavet (40,1 %) og rugbrød (38,3 %), mens hygge fik 0 %.

Sammenligner man to tekster om samme emne, ser man, hvor lidt det betød, hvem der skrev dem. Om fastelavn fik Wikipedia 59,4 % og Claude 40,6 %. Om bøgen fik Wikipedia 46,9 % og Claude 44,4 %. De to Claude-tekster er de eneste faktatekster, ZeroGPT ikke fangede.

ZeroGPT viser også en vurdering i ord, og den passer ikke altid til tallet. Wikipedia-uddragene om bøgen og Vadehavet lå under 50 %, men blev kaldt AI-genereret. Tre af Claudes fortællinger fik 14,4–20,4 % og alligevel »Most Likely AI/GPT generated«. Ser du kun på ordene, er 8 af 20 menneskeskrevne tekster markeret som AI, og 18 af 20 AI-tekster er fanget.

Fortællingerne var sværest for ZeroGPT, og to af dem fik 0 % ligesom romanuddragene. På finske tekster dagen før markerede ZeroGPT 9 af 20 menneskeskrevne tekster som AI og fangede 16 af 20 AI-tekster. I den engelske test, med andre tekster og en anden Claude-model, markerede den ingen af 40 menneskeskrevne og fangede 7 af 40 AI-tekster.

Alligevel tyder testen på, at ZeroGPT reagerede mere på teksttypen end på forfatteren. Wikipedia-uddragene og Claudes faktatekster er begge neutral, saglig prosa, og sådan ser mange skoleopgaver og rapporter også ud.

Sådan testede vi

Vi samlede 20 menneskeskrevne tekster fra to kilder. Ti er uddrag fra danske Wikipedia-artikler om smørrebrød, cyklen, rugbrød, Øresundsforbindelsen, hygge, bøgen, Vadehavet, LEGO, fastelavn og Rundetårn. Vi brugte den seneste version fra før 1. juni 2022, så teksterne er skrevet, før ChatGPT kom i november 2022. Vi tog sammenhængende tekst fra artiklens begyndelse.

De andre ti er kapitelbegyndelser fra danske romaner på Project Gutenberg af J.P. Jacobsen, Herman Bang (to bøger), Karl Gjellerup, Peter Nansen, Henrik Pontoppidan, Gustav Wied, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø og Knud Hjortø. Bøgerne udkom 1876–1906, og forfatterne døde for mere end 70 år siden, så teksterne er ikke længere beskyttet af ophavsret i EU. Vi beholdt stavningen fra udgaverne, med aa for å og stort begyndelsesbogstav i navneord.

De 20 AI-tekster skrev Claude Opus 5.5, Anthropics sprogmodel, direkte til testen 1. oktober 2026, uden redigering bagefter. Tekster fra gratisudgaven af ChatGPT eller fra Gemini kan få andre scorer. Ti er faktatekster om de samme emner som Wikipedia-uddragene, og ti er novellebegyndelser i nutidsdansk, for eksempel om en jernbanestation eller en fiskerkone ved Vesterhavet. Alle 40 tekster er på 155–300 ord.

Teksterne gik til ZeroGPT’s offentlige grænseflade, den samme som hjemmesiden bruger, uden login. Vi sendte én tekst hvert femte sekund 1. oktober 2026 kl. 14.47–14.51, og alle 40 gav svar i første forsøg. ZeroGPT genkendte sproget som dansk i alle 40. Før kørslen besluttede vi, at en score over 50 % tæller som AI-markering, den samme grænse som i vores engelske test af AI-detektorer.

Sådan virker en AI-detektor

De fleste AI-detektorer måler, hvor forudsigelig en tekst er. En sprogmodel vælger ord, der statistisk set er sandsynlige, så dens tekst bliver jævn og uden overraskelser. Tallet er et bud på, hvor meget din tekst ligner de AI-tekster, værktøjet er trænet på.

Om forfatteren siger tallet intet sikkert. Mennesker skriver også forudsigeligt, når emnet er tørt, formen ligger fast, eller sproget er lært som andetsprog. Omvendt kan en AI-tekst redigeres, til den ligner noget, et menneske har skrevet. Bruger du selv ChatGPT på dansk, afhænger dommen meget af, hvor meget du omskriver svaret.

ZeroGPT skriver på forsiden, at den har en nøjagtighed på 98,4 % og under 1 % falske positive. Den lover at understøtte »all the languages«, men har ingen sprogliste og fortæller ikke, hvilke tekster tallene er målt på. Den gratis version virker uden login med op til 15.000 tegn ad gangen.

Hvad forskningen siger om falske positive

Den mest citerede undersøgelse er GPT detectors are biased against non-native English writers af Weixin Liang, James Zou og kolleger fra Stanford, udgivet i Patterns i 2023. Forskerne lod syv udbredte detektorer vurdere 91 TOEFL-essays skrevet af folk med engelsk som andetsprog og 88 essays fra amerikanske 8.-klasseelever.

De amerikanske essays vurderede detektorerne næsten fejlfrit, mens TOEFL-essayene i gennemsnit blev markeret som AI i 61,22 % af tilfældene. 18 af de 91 blev markeret af alle syv, og 89 af mindst én. Da forskerne fik ChatGPT til at forenkle ordvalget i de amerikanske essays, steg de falske positive fra 5,19 % til 56,65 %. Et begrænset ordforråd giver forudsigelig tekst, og det rammer for eksempel elever med dansk som andetsprog, en gruppe vi ikke har testet.

To danske universitetsfolk har sagt det samme til fagbladet DM Digi. Lektor Carsten Bergenholtz fra Aarhus Universitet sagde i januar 2025:

»Der findes på nuværende tidspunkt ingen produkter, der kan verificere, om noget er skrevet af en chatbot. Der er nogle teknologier, der hævder, at de kan, men de er ikke gode nok.«

Carsten Bergenholtz, Aarhus Universitet, til DM Digi

Ifølge ham finder de »for mange falske positive«. I samme artikel sagde prodekan Andreas de Neergaard fra Københavns Universitet: »Der er overhovedet ingen mulighed for at tjekke, om der er blevet snydt.«

Detektorer, vi ikke har testet

Den 1. oktober 2026 gennemgik vi siderne hos fire andre kendte detektorer. Tallene er producenternes egne, og vi har ikke testet nogen af de fire.

Detektor	Hvad siden siger om dansk	Producentens eget tal	I vores test
ZeroGPTzerogpt.com	»Support All Languages«, ingen sprogliste	98,4 % nøjagtighed, under 1 % falske positive	Testet 1.10.2026
Originality.aioriginality.ai	Dansk er et af 30 sprog i den flersprogede model 2.0.0	Dansk: 98,24 % nøjagtighed, 1,92 % falske positive	Ikke testet
GPTZerogptzero.me	Fuld understøttelse af engelsk, tysk, portugisisk, fransk og spansk; dansk nævnes ikke	99 % nøjagtighed	Ikke testet
Copyleakscopyleaks.com	30 sprog i API-dokumentationen, heriblandt svensk og norsk, ikke dansk	Intet tal på sprogsiden	Ikke testet
Pangrampangram.com	Over 20 sprog, heriblandt svensk, ikke dansk	»99%+ accuracy with near-zero false positives«	Ikke testet

Originality.ai er den eneste af de fem, der nævner dansk ved navn. Vi har ikke kunnet efterprøve firmaets tal. Turnitins AI-detektion findes ifølge firmaet på engelsk, spansk og japansk, og 18. august 2026 kom arabisk til. Dansk er ikke med.

Råd til undervisere, studerende og redaktører

Et detektortal kan højst være en grund til at se nærmere på en tekst. Som bevis for snyd holder det ikke. Som underviser kan du gøre sådan her.

1. Tjek institutionens regler, før du indsætter en tekst nogen steder. Børne- og Undervisningsministeriets vejledning om lovlig brug af kunstig intelligens har et eksempel, hvor de oplysninger, et AI-system behandler, er elevens navn, klasse og opgavetekst. En gratis detektor på nettet ligger uden for skolen.
2. Se på teksttypen. I vores test fik saglig leksikontekst høje scorer, også når et menneske havde skrevet den.
3. Brug procenten som en grund til at læse igen. Hos ZeroGPT kan tallet og vurderingen i ord endda pege hver sin vej.
4. Tal med eleven eller den studerende. Spørg til kilder og skriveproces.
5. Husk AI-forordningen. Ifølge ministeriets vejledning er AI-systemer, der skal »overvåge og opdage forbudt adfærd bl.a. studerende under prøver«, højrisikosystemer efter bilag III i EU’s AI-forordning.

Som studerende er dit bedste forsvar dokumentation. Gem kladder, versionshistorik i Word eller Google Docs, noter og kilder, og oplys det, hvis du har brugt AI. Syddansk Universitet skriver for eksempel, at manglende oplysning eller markering af AI-materiale »vil blive behandlet som plagiat«. Bliver din tekst markeret, så spørg, hvilket værktøj og hvilken score det drejer sig om.

Redaktører kan bruge en detektor som første filter, når mange tekster skal igennem. En høj score på en freelancers tekst bør føre til en samtale og et kig på kilderne, især ved faktatekster, som i vores test fik høje scorer, uanset hvem der skrev dem.

Vores vurdering

Spørgsmål og svar

Kilder og metode