Hvad er kunstig intelligens? Sådan virker AI, og hvor den tager fejl

Opdateret 30. oktober 2026: Betalende ChatGPT-brugere får nu GPT-6 Sol som standard i chatten, og GPT-5.6 Sol kan stadig vælges. Gratis- og Go-brugere får fortsat GPT-5.6 Luna.

Kunstig intelligens er software, der har lært en opgave af store mængder eksempler og bruger det, den har lært, til at lave forudsigelser, anbefalinger eller nyt indhold. Du har brugt den i årevis, for spamfilteret i din mail og anbefalingerne på streamingtjenester bygger på maskinlæring. En sprogmodel som ChatGPT gætter de næste ord, og derfor kan den skrive et svar, der lyder overbevisende, men er forkert. Det meste af EU’s AI-forordning gælder fra 2. august 2026, og en chatbot skal fortælle dig, at den er en maskine. Vi har gennemgået Europa-Kommissionens, Digitaliseringsstyrelsens, Datatilsynets og tjenesternes egne sider 1. oktober 2026.

Hvad kunstig intelligens er, og hvad det ikke er

EU’s AI-forordning har en juridisk definition. Et AI-system er ifølge artikel 3 et maskinbaseret system, der arbejder med en vis grad af selvstændighed og ud fra sit input udleder, hvordan det laver forudsigelser, indhold, anbefalinger eller beslutninger. På almindeligt dansk er det et program, der har lært sin opgave af eksempler. Ingen har på forhånd skrevet alle reglerne ind i det.

Googles danske hjælpeside skriver ligeud, at generativ AI ikke er et menneske, ikke kan tænke selvstændigt og ikke har følelser. Den er bare god til at genkende mønstre.

AI, du allerede bruger

Spamfilteret i mailen er et klassisk eksempel på maskinlæring. Gmails danske hjælpeside skriver, at jo mere spam du rapporterer, desto bedre genkender Gmail lignende mails. Det samme gælder anbefalingerne hos streamingtjenester og webbutikker.

I Google Fotos kan du søge ved at skrive, hvad der er på billedet, for eksempel »farverige solnedgange i Mexico«. Personer kan du først søge på med navn, når du har navngivet en ansigtsgruppe. Funktionen Spørg Fotos kræver, at du slår Gemini-funktioner til, og findes kun i mobilappen.

Google Oversæt kan oversætte tale via mikrofonen, og nederst på Googles danske hjælpesider står der, at de kan indeholde AI-oversat tekst med fejl. Hvordan du får ChatGPT til at svare og tale dansk, viser vi i guiden til ChatGPT på dansk.

Det offentlige bruger også AI. Digitaliseringsstyrelsen lancerede i februar 2025 AI-assistenten Børge, der foreslår omskrivninger af tekster på borger.dk. Den byggede ved lanceringen på Claude 3.5 Sonnet, og en redaktør skal altid kvalitetssikre forslaget. Ifølge Europa-Kommissionen er spamfiltre et eksempel på AI, som forordningen ikke stiller krav til, og det gælder de fleste AI-systemer i EU.

Maskinlæring, generativ AI og sprogmodeller

De tre begreber ligger inden i hinanden. En sprogmodel er en slags generativ AI, og generativ AI er en slags maskinlæring.

I maskinlæring trænes en model på eksempler. I Googles eksempel ser modellen millioner af billeder af tennissko og lærer, at de har snørebånd, sål og logo. Sådan sorterer spamfiltre og billedsøgning noget, der allerede findes.

Generativ AI laver noget nyt, for eksempel tekst, billeder, musik eller kode. Modellen kan tegne en tennissko med en ged som vedhæng, selv om den aldrig har set sådan et billede. En stor sprogmodel (på engelsk large language model, LLM) er generativ AI, der primært er trænet på tekst. ChatGPT, Gemini, Claude og Microsoft Copilot bygger alle på sprogmodeller.

Tjenesten og modellen bag den er to forskellige ting, og modellerne skiftes ofte ud. I ChatGPT får gratis- og Go-brugere ifølge OpenAI GPT-5.6 Luna, mens betalende brugere siden 7. oktober 2026 får GPT-6 Sol og stadig kan vælge GPT-5.6 Sol. OpenAIs nye GPT-6.1 Sol fra 29. september 2026 findes foreløbig kun i ChatGPT Work og Codex. Gratisudgaven af Gemini bruger ifølge Googles danske side Flash-Lite, mens topmodellen Gemini 4 Argon følger med Google AI Pro og Ultra.

Anthropic udgav Claude Sonnet 5.5 den 28. september 2026, og den findes sammen med Fable 5.1, Opus 5.5 og Haiku 5.5. Microsofts Copilot bruger ifølge Microsoft GPT-5 i tilstanden Smart. Priserne, og hvor godt tjenesterne klarer dansk, har vi sammenlignet i artiklen ChatGPT vs Gemini vs Claude.

Hvorfor finder AI på ting?

Ifølge Googles hjælpeside forudsiger en sprogmodel de ord, der sandsynligvis kommer efter, ud fra din prompt og den tekst, den allerede har skrevet. Skal den gøre »Harry …« færdig, kan den foreslå »Potter« eller »Styles«, fordi begge passer til mønstre fra træningen. Modellen har en vis frihed i ordvalget, så det samme spørgsmål kan give forskellige svar.

Det fører til AI’s mest kendte svaghed. Google forklarer, at sprogmodeller i modsætning til Google Søgning slet ikke indsamler oplysninger. Opfinder modellen et svar, kaldes det en hallucination. Spørger du, hvem der vinder kvindernes gymnastik ved OL i Brisbane i 2032, kan du få et svar, selv om konkurrencen ikke har fundet sted. Anthropic advarer om, at Claude kan vise citater, der ser autoritative ud, men ikke bygger på fakta.

Modellens viden har også en udløbsdato. Ifølge Anthropics modeloversigt rækker den pålidelige viden i de nyeste Claude-modeller frem til juni 2026. Søger tjenesten på nettet, råder Anthropic dig til selv at åbne kilderne.

Hvad AI er god og dårlig til

En sprogmodel er bedst til opgaver, hvor du selv kan vurdere resultatet. Google foreslår for eksempel at bruge den til brainstorm.

Datatilsynet skrev i september 2025, at flere klager til tilsynet bliver skrevet med AI, og at AI ofte fordrejer indholdet. Værktøjerne kan give svar, der ser overbevisende ud, men ikke er korrekte, og de kan ikke forudsige tilsynets afgørelser, fordi svarene kun bygger på mønstre i data.

Tilsynet advarer også om, at du kan komme til at dele helbredsoplysninger, CPR-nummer og oplysninger om dine børn med udbyderen. Selv om du fravælger træning, kan udbyderen ifølge Datatilsynet stadig indsamle oplysninger. Endelig kan AI-lavede billeder, video og stemmer ligne virkeligheden, og det kan ikke afgøres sikkert, om en tekst er skrevet af en maskine. Læs mere i artiklen om AI-detektorer.

Hvad betyder EU’s AI-forordning for dig?

AI-forordningen (forordning (EU) 2024/1689) trådte i kraft 1. august 2024, og de fleste regler gælder fra 2. august 2026. Den deler AI op i fire risikoniveauer, og jo større risiko for sundhed, sikkerhed eller grundlæggende rettigheder, desto strengere er reglerne.

De mest skadelige former for brug har været forbudt siden 2. februar 2025, blandt andet social bedømmelse, følelsesgenkendelse på arbejdspladser og uddannelsessteder og ansigtsdatabaser bygget på billeder fra nettet eller overvågningskameraer. Fra 2. december 2026 forbydes også AI-systemer, der laver seksualiserende deepfakes eller materiale med seksuelt misbrug af børn, som de såkaldte nøgenapps.

Det, du mest vil mærke, er gennemsigtighedsreglerne fra 2. august 2026. Skriver du med en chatbot, skal du ifølge Digitaliseringsstyrelsen senest ved første interaktion få klar og synlig besked om, at det er et AI-system. Deepfakes, altså AI-lavede billeder, lyd og video, der ligner virkelige personer eller begivenheder, skal mærkes, og udbydere af generativ AI skal gøre indholdet genkendeligt som AI-genereret. For systemer, der kom på markedet før 2. august 2026, gælder kravet om maskinlæsbar mærkning fra 2. december 2026.

Højrisikosystemer, for eksempel AI til rekruttering, eksamensbedømmelse eller kreditvurdering, får skrappe krav, men først senere. Ændringspakken AI Omnibus, der trådte i kraft 27. juli 2026, udskød kravene til 2. december 2027 og for AI i produkter som elevatorer og legetøj til 2. august 2028. AI-modeller til almen brug har haft deres egne regler siden august 2025, og dem fører Kommissionens AI-kontor tilsyn med.

I Danmark er Digitaliseringsstyrelsen centralt kontaktpunkt og koordinerer tilsynet, der er delt op efter område. Styrelsen fører selv tilsyn med fem af forbuddene, blandt andet manipulation og social bedømmelse, Datatilsynet med to, og Domstolsstyrelsen med domstolenes administrative brug af AI. Lovforslaget L 111 om det samlede danske tilsyn blev fremsat 18. februar 2026 med ikrafttræden 2. august 2026, men på styrelsens egne sider står der stadig, at det ikke er afklaret, hvem der fører tilsyn med gennemsigtighed og højrisiko. En egentlig klageadgang findes ifølge styrelsen ikke endnu. Du kan skrive til [email protected] eller bruge Digital Post på borger.dk, hvis du sender følsomme oplysninger.

Sådan kommer du i gang

Vil du forstå AI bedre, er Elements of AI det nemmeste sted at begynde på dansk. Kurset er udviklet af Helsingfors Universitet og Reaktor, og den danske udgave kom i 2021 med Datalogisk Institut på Københavns Universitet som partner. Det er gratis, kræver hverken programmering eller svær matematik og tager ifølge universitetet omkring 30 timer.

Du lærer mest ved at prøve en sprogmodel på en opgave fra din egen hverdag.

1. Vælg den officielle app. Hent ChatGPT, Gemini, Claude eller Copilot fra udbyderen eller app-butikken, og tjek udviklerens navn.
2. Gå indstillingerne igennem, før du skriver første besked. Se, om dine samtaler bruges til træning, og slå det fra, hvis du vil.
3. Hold følsomme oplysninger ude. CPR-nummer, adgangskoder og andres helbredsoplysninger hører ikke hjemme i en chat.
4. Giv den en opgave, du selv kan vurdere. Bed om et resumé af en tekst, du har læst, og sammenlign.
5. Bed om kilder, og åbn dem. Tjek tal og påstande, før du handler på dem.

Spørgsmål og svar

Kilder og metode